Den globale handel med plastikaffald afspejler væksten i den globale plastikproduktion. Ved at eksportere affald har høj-indkomstlande med et stort forbrug undgået de direkte sociale og miljømæssige konsekvenser af landenes eget forbrug. Samtidig har det ført til stigende efterspørgsel, og dermed stigende produktion og forbrug af jomfrueligt (nyt) plastik.
Omfanget af de sociale, sundheds- og miljømæssige konsekvenser er både alvorligt og ødelæggende i modtagerlande for plastikaffald.
Miljøkonsekvenser: Forringelse af jord- og vandkvalitet, luftforurening, tab af biodiversitet og økologisk sundhed, klimaforandringer,
Økonomiske konsekvenser: Omkostninger for den globale økonomi, omkostninger til oprensning, tab af levebrød (f.eks. turisme og fiskeri), korruption, skattesvig og hvidvaskning af penge, udhulning af modtagerlandets egen genanvendelsesindsatser,
Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser: Eksponering for giftige kemikalier, forurening af fødekæden, antibiotika-resistens, forværring af naturkatastrofer, sikkerhed til søs.
I 2019 blev der foretaget en analyse af æg fra fritgående høns, med udtagning af prøver fra to forskellige steder i Indonesien, hvor importeret plastikaffald dumpes og anvendes som brændstof eller brændes for at reducere mængden af affald.
Analysen afslørede, at fødekæden bliver forgiftet.