FOLKETINGSVALG 2022

Folketingsvalget skal være #mitplastikvalg

Valgkampen er skudt igang, og vi har ingen tid at spilde!

Mange tror at Danmark er på rette vej med at nedbringe plastikforbruget. Det er desværre langt fra tilfældet, og globalt såvel som nationalt står plastikforbruget kun til at vokse i de kommende år. Vi befinder os i en regulær plastikkrise, som har store konsekvenser for klimaet, miljøet, naturen og menneskers sundhed.

Selvom mange store emner trænger sig på i igangværende folketingsvalgkamp, så er plastikkrisen så alvorlig, at den skal have en plads. Der er akut behov for at sætte ind med løsninger, som kan slukke for plastikhanen og reducere plastikforbruget. Derfor har vi samlet en række løsningsforslag, som de kommende folketingspolitikere kan tage med sig i valgkampen og ind på Christiansborg efter valget.

Vi skal have et plastfrit valg/alternativ

Forslag: Alle større supermarkeder skal afsætte 20% af deres areal til salg i løsvægt (områder fri for engangsemballager med mulighed for genpåfyld) senest i 2025. 

Formål: Reducere emballagebrug og fremme genbrugelige emballageløsninger, der nedbringer affaldsmængder og engangsforbrug. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Ved køb af takeaway skal forbrugeren tilbydes et alternativ til engangsemballage i form af en genopfyldelig emballage, der vaskes og bruges igen, som man har gjort i fx Tyskland og Holland. København og Aarhus Kommune er i gang med at udvikle lokale pantsystemer, men mangler national lovgivning. 

Formål: Reducere emballage- og affaldsmængder, rykke fra engangsbrug over til flergangsbrug, nedbringe forbruget af engangsplastik og andre engangsprodukter. Mere valgfrihed og magt til forbrugeren, da det i dag oftest ikke er muligt at vælge en alternativ emballageløsning til takeaway-maden. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Caféer og restauranter skal pålægges at servere mad og drikke i genbrugelig service, der kan vaskes og bruges igen, når kunden indtager sin mad eller drikke på caféens eller restaurationens område. 

Formål: Engangsservice er unødvendigt resurseforbrug, ikke mindst når mad og drikke indtages on-site, da der er gode muligheder for at vaske og genbruge servicen (gælder fx kæder som McDonalds og BurgerKing, der er storforbrugere af engangsservice, selvom kunden spiser på stedet).

Læs samlet udspil her

Plastik truer vores sundhed

Forslag:

  • Danmark skal forbyde tilsat mikroplastik i alle kosmetiske produkter og rengøringsartikler, ligesom man har gjort i Irland. 
  • Infill af plastik til kunstgræsbaner af plastik skal udfases og erstattes med infill af organiske materialer.
  • Der skal afsættes penge til mere forskning i mikroplastiks betydning for menneskers sundhed. 

Formål: Der er akut behov for lovgivning, som bremser spredningen af og forureningen med mikroplastik, som vi ved er er overalt omkring os: På bunden af de dybeste have, i sneen på de højeste bjerge, i luften vi indånder, i maden vi spiser, i vores urin og afføring og i moderkagen på gravide kvinder. Senest er mikroplastik i marts i år blevet påvist i menneskers blod, hvorfra det kan vandre til andre dele af kroppen. 

Læs samlet udspil her.

Vi skal reducere plastikforbruget

Forslag: Der indføres et generelt forbud mod cigaretfiltre, der indeholder plastik.

Formål: Nedbringe mængden af cigaretfiltre, der er en af de største kilder til henkastet affald i naturen, hvor de udleder både store mængder mikroplastik og tusindvis af skadelige kemikalier til miljøet. Cigaretter er ikke kun et sundhedsproblem, men også et enormt miljøproblem, og der er intet bevis for, at cigaretfiltre gør cigaretrygning mindre sygdomsfremkaldende, ifølge både WHO og Kræftens Bekæmpelse. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal sættes nationale mål for øget genbrug og reduktion af emballage. Konkrete mål kunne være: 

  • Emballageaffald skal reduceres med 25 % i 2025 og 50 % i 2030
  • Genbrug skal udgøre en stigende andel af den markedsførte emballage: 10 % i 2025, 15 % i 2027 og 50 % i 2030.
  • 25% af alle drikke- og fødevarebeholdere, der sættes på markedet i Danmark i 2025, skal være genbrugelige, stigende til 80 % i 2030.

Formål: I EU’s emballage- og emballageaffaldsdirektiv er der fastsat genanvendelsesmål, men ikke mål for at reducere mængden emballager og sikre, at flere emballager kan genbruges. Det betyder en skævvredet incitamentstruktur, hvor producenter har større incitament for at designe emballage, der kan genanvendes end de har for at skære ned på emballage og udvikle emballage, der kan vaskes og bruges igen. Flere andre EU-lande har som resultat af dette indført nationale genbrugsmål som tillæg til det udvidede producentansvar. 

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal pålægges en ekstra skat på produkter, som er designet til engangsbrug, med mindre det er til klinisk brug.

Formål: Det skal være dyrere at fremstille produkter, som er designet til kun at blive brugt én gang, så omkostningen ved at sætte engangsprodukter på markedet i højere grad står mål med de miljø- og klimamæssige omkostninger, der er ved produkterne.

Læs samlet udspil her.

Forslag:

  • Indfør et udvidet producentansvar på tekstiler.
  • Fastsæt reduktions- og genbrugsmål for markedsførte tekstiler i Danmark.
  • Indfør forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler. 

Formål: Hvert år sælges der 85.000 tons tøj og tekstiler i Danmark, hvilket svarer til 15 kg tekstiler årligt per dansker. Det enorme forbrug af tøj i Danmark er formentlig en væsentlig grund til, at vi allerede i marts i år havde opbrugt den andel af klodens resurser, som burde række til et helt år. Der produceres langt mere tøj, end den enkelte har brug for, og det er på tide at ansvaret for denne overproduktion i højere grad lægges over på mode- og tekstilindustrien selv.

Læs samlet udspil her.

Forslag: Der skal udarbejdes en Circularity Gap Report for Danmark, som via en gennemgående analyse på tværs af sektorer kommer med en vurdering af, hvor cirkulær Danmark er som land, ligesom man har i andre lande. 

Formål: En dansk cirkularitetsrapport skal sætte en baseline for, hvor cirkulær vores økonomi aktuelt er samt komme med anbefalinger til, hvor der kan sættes ind for at blive mere cirkulære.

Læs samlet udspil her.

Vil du give et bidrag til vores politiske arbejde?