Ispapir, cigaretskod, plastikposer, sugerør, vatpinde, skruelåg fra en vandflaske.
Overalt langs vandløb, ved søer og på vores strande findes store mængder plastikaffald til gene for dyr og mennesker. En del af den plastik ender i havet.
Plastic Change arbejder for at skabe opmærksomhed omkring problemet og engagere borgere i at rydde op og fjerne plastik fra naturen, inden det ender i havet. Det allerbedste er selvfølgelig at reducere mængden af plastikaffald, ved at bruge mindre og genbruge mere.
Men indtil det sker, skal der ryddes op. Er det et offentligt sted, kræver det ikke nogen særlig tilladelse til at rydde op. Er du på nogens private grund, må du selvfølgelig respektere den private ejendomsret. Her må du spørge om tilladelse.
Her er en guide til, hvordan du selv kan arrangere en oprydning ved stranden eller skov: Guide til oprydning.