Nyheder
Affaldsforbrænding står i vejen for genanvendelse og en ‘zero waste’-kultur
En ny Eunomia rapport, udkommet i slut august, opfordrer de nordiske lande til at bevæge sig væk fra affaldsforbrænding. Det bliver de nødt til, hvis de skal nå at opfylde EU’s mål for genanvendelse inden 2035.
Hvis de nordiske lande, herunder Danmark, Finland, Island, Sverige og Norge, skal nå EU Direktivets mål om genanvendelse, skal de til at skifte retning. Landene er endnu alt for afhængige af affaldsforbrænding. Dette anslår en undersøgelse udarbejdet af Eunomia, for det Nordiske Ministerråd. Ifølge EU Direktivet er målet 50% genanvendelse inden 2020, og 65% inden 2035.
Til trods for, at vi i Danmark, og i resten af de nordiske lande, har nogle af de mest udviklede affaldshåndteringssystemer i Europa, har organisationen Zero Waste Europe op til flere gange påpeget problemerne ved den mængde affald, som vi brænder af. Det ser ud til at være den største bremseklods, hvad angår realiseringen af målene for genanvendelse.
De nordiske lande er eksempelvis mellem 16 og 32 procentpoint under 2035-målet, med Finland, Island og Norge langt fra målene om at opnå en genanvendelsesprocent på 50% i 2020. Rapporten opfordrer derfor til fundamentale ændringer i den nuværende nationale affaldspolitik. Danmark ligger over 45%, men er endnu ikke oppe på de forventede 50% endnu.
Hvordan landene skal nå i mål
De nordiske lande er derfor på forskellige stadier, i forhold til hvor langt de er fra at nå målene, og må derfor træffe forskellige nædvendige foranstaltninger. Rapporten giver relevante anbefalinger, der er relevant for alle landene. Anbefalingerne skal hjælpe landene med at genanvende mere:
- Lave flere indsamlingssystemer til husstande – særligt indsamle mere genanvendelige materialer og bioaffald
- Maksimere separat indsamling og gøre det nemmere at sortere affald, der består af blandede materialer (for eksempel produkter, der består af både plastik og pap eller metal).
- Øge afgifterne eller indføre et direkte forbud mod affaldsforbrænding af genanvendelige materialer
- Implementere et retursystem for metal og udvide lovgivningen om øget producentansvar (EPR)
- Hvis muligt, indfør Pay-As-You-Throw (PAYT)-systemer, for at tilskynde folk til ikke at smide genanvendelige materialer ud i samme affaldsspand, som affald beregnet til forbrænding
- Investér i ny eller mere effektiv genbrugs- og komposteringsinfrastruktur
På den korte bane, er der mulighed for et samarbejde på tværs af Norden. Det kan gøres ved at identificere ‘best practise’-eksempler, som lande, der klarer sig mindre godt, kan tage ved lære af.
Undervejs skal EU-institutionerne forsøge at sikre, at udfase finansieringen til forbrændingsindustrien. I stedet skal de arbejde mod et grønnere Europa. Et grønt Europa, der fokuserer på affaldsforbyggelse, en effektiv infrastruktur, øge genanvendelse, mere bioaffald og mindre deponi.