Artikler

Er vi gode til at genanvende i Danmark? Vi ved det faktisk ikke.

Billede: The Why Foundation

Danmark skal sammen med resten af EU genanvende mere og mere affald frem mod 2035. Dette er en helt oplagt mulighed for at få styr på tallene og komme ind i klimakampen. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at den danske regering har tænkt sig at gribe denne mulighed.

Er vi gode til at genanvende i Danmark? Det rigtige svar er, at det ved vi faktisk ikke.  Vi måler ganske enkelt ikke på, hvor meget affald vi genanvender, men kun på hvor meget vi indsamler, og vi ved derfor ikke, hvor meget af det affald, vi indsamler med henblik på genanvendelse, der reelt bliver genanvendt. 

Miljøstyrelsen udgiver hvert år en rapport med opgørelser over, hvor meget affald vi producerer, hvilke typer af affald vi producerer, og hvordan vi behandler dette affald. I disse rapporter er genanvendelse defineret som ”indsamlet med henblik på genanvendelse.” De tal, der er med i rapporterne, siger altså noget om, hvor meget affald, vi indsamler med det formål, at det skal genanvendes, men ikke noget om, hvor meget affald vi reelt genanvender. 

Det er et stort problem af to grunde: For det første fordi vi som borgere har krav på at vide, hvor meget af det affald, vi står derhjemme i vores køkken og gør os umage med at sortere, der reelt bliver genanvendt. For det andet fordi Danmark sammen med resten af EU har sat sig for, at vi skal genanvende 55% mere affald i 2025, 60% mere affald i 2030 og hele 65% mere affald i 2035. Og hvordan søren skal vi kunne gøre det, hvis vi ikke ved, hvor meget vi genanvender idag? 

Læs også: Genanvendelse af plastik står i vejen for grønnere tiltag

Dansk affald ender i Malaysia og Indonesien

I Miljøstyrelsens seneste rapport fra 2019 gives der dog et estimat af, hvor meget affald der reelt bliver genanvendt. Dette tal er baseret på den generelle viden om affaldets kvalitet og blev i 2019 sat til 44%.

De seneste års afsløringer har dog vist, at det er utroligt svært at vide, hvor ens affald ender henne, foruden at det bliver eksporteret til Tyskland til såkaldt genanvendelse (hvor der er de bedste genanvendelsesanlæg). I 2019 blev det f.eks. offentligt kendt, at kun 31% af plastikaffald indsamlet i Københavns Kommune med sikkerhed bliver genanvendt, og det på trods af at det det ansvarlige affaldsselskab havde lovet at genanvende mindst 75% af plastikken. Samme år kunne TV2 i samarbejde med Plastic Change også afsløre, at noget af det plastik, der bliver sendt til genanvendelse i Danmark, ender på lossepladser i f.eks. Malaysia og Indonesien

Læs også: Dansk affald sendt til genanvendelse fundet i Malaysia

Danmark tager stadig ikke kontrollen

De mål, som Danmark har sat sammen med resten af EU, er helt afgørende for, at vi både på dansk og på europæisk plan kommer ind i klimakampen.

Målene udgør samtidig en oplagt mulighed hos regeringen for endelig at ændre systemet og give danskerne et mere kvalificeret svar på, hvor gode vi egentlig er til at genanvende i Danmark. Det er dog ikke en mulighed, S-regeringen har valgt at tage. I hvert fald ikke at dømme efter det nye udkast til et affaldsdatasystem, som Plastic Change for nyligt har indgivet et høringssvar på. Formuleringerne i udkastet til det nye datasystem er en anelse anderledes end den nuværende. Der tales ikke længere om, at affaldet ”indsamles med henblik på genanvendelse”, men derimod om, at det ”bliver eller forventes at blive” genanvendt. Dette løser imidlertid ikke det grundlæggende problem. Der er fortsat ingen kontrol med, om affaldet reelt bliver genanvendt, og så snart det er uden for Danmarks grænser, ved vi derfor stadig ikke ret meget om, hvad der sker med det. 

Det er stærkt kritisabelt, og i Plastic Change opfordrer vi derfor regeringen til at se på affaldsdatasystemet endnu engang. Kom nu, Mette Frederiksen og Lea Wermelin! Det helt ubetinget første skridt i en vidensbaseret og handlingsorienteret klimaomstilling må være at få styr på tallene.