Artikler

Masseeksperiment er afsluttet: Der er fundet plastik i naturen over hele Danmark

57.000 børn og unge fra 0.-9. klasse har deltaget i Astra’s Masseeksperiment, der gik ud på at kortlægge plastforurening i hele Danmark. I kun 66 ud af de ialt 3.500 affaldsindsamlinger, fandt de ikke plastik i prøverne.

Børn og unge, repræsenteret fra 92 ud af 98 danske kommuner, var i september 2019 i fuld sving med at indsamle, sortere, identificere og registrere plastaffald i naturen. Det skete i forbindelser med, at Astra (det Nationale Naturfagscenter i Danmark) i samarbejde med MarinePlastic, afviklede det årlige Masseeksperiment, som en del af Naturvidenskabsfestival for børn og unge. Konlusionen lyder på, at der er plastik stort set overalt i den danske natur.

I alt blev 374.082 stykker plastik indsamlet fra 354,8 kilometer dansk natur. »Man kan diskutere, om det er meget eller lidt. I Danmark ligger der mellem 120 og 200 stykker plastik per kvadratkilometer. Det er mindre end i mange andre lande, hvor det virkelig flyder med plastik. Vi har dog områder, hvor der er flere tusinde stykker plastik per kvadratkilometer, og det gælder især i enkelte parker,« siger Kristian Syberg, lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic.

De top 10 hyppigste emner, der er blevet fundet er:

  • 112.018 cigaretskodder
  • 67.387 plastikstykker på under 50 centimeter
  • 48.299 chipsposer og slikindpakning
  • 28.011 små plastposer
  • 24.800 andre plast-/flamingostykker mindre end 50 centimeter
  • 17.136 flamingostykker
  • 9.264 bæreposer
  • 6.545 plastkapsler til drikkevarer
  • 7.539 plastkopper og låg
  • 7.740 stykker sejlgarn og snor

Data viser også, at nogle typer natur er mere belastede af plastikaffald end andre. Særligt grøftekanter lider under henkastet affald, med gennemsnitligt 299,6 plastikstykker per kvadratkilometer. Dernæst finder du mest plastik langs markvejkanter og vandløb og søer, med hhv. 145,8 og 140,3 stykker plastik per kvadratkilometer. Ultimativt finder affald i naturen før eller senere sin vej ud i havet. Hvad der derimod er interessant er, at der ikke er fundet iøjenfaldende mange plastikflasker, hvilket tyder på, at vores pantsystem på flasker virker efter hensigt.

»Det viser, hvor det kan være vigtigt at sætte ind, og hvor vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag. For det første har det noget med adfærd at gøre, og så kan vi se på, om vi med et pantsystem på plastik kan få folk til at tage det med sig, fremfor at smide det i naturen,« siger Kristian Syberg.

En gentænkning af vores system, hvor vi etablerer flere systemer med pantordninger på plastik, kan derfor være en god og effektiv måde at løse de plastikudfordringer vi står overfor. Der er brug for mere fokus på genbrug af plastik, og en kraftig reduktion af unødvendig engangsplastik for at komme plastik i naturen til livs. For når først plastik er endt i naturen, er det svært, hvis ikke umuligt at genanvende. Derfor er der behov for, at vi tænker på den måde vi producerer og bruger plastik idag, mener vi i Plastic Change.

Om Masseeksperimentet

Temaet for Masseeksperimentet var ‘Plastforurening i vand’, hvor fokus har været at kortlægge plastforurening i den danske natur – både til vands og lands. Aldrig har så mange klasser tilmeldt sig årets Masseeksperiment, og det er også første gang, at så mange klasser fra så mange kommuner deltager. Det gør samtidig årets Masseeksperiment til verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening. Ingen lande har hidtil været i stand til at kortlægge plastikforurening i hele landet med samme videnskabelige metode.

“Vi får en betydelig større viden om plastik, der ender i den danske natur, ved hjælp af så mange elevers indsats”, siger Claudia Sick, miljøbiolog i Plastic Change. “Ved at have fingrene helt nede i mulden – eller rettere plastikken – bliver de unge langt mere bevidste og vidende om emnet, som vil påvirke deres egen adfærd omkring spild af plastik i naturen, derhjemme, på skolen og i samfundet. De vil formentlig også gøre forældrene klogere”, fortsætter hun.

I løbet af tre uger har alskens folkeskoleklasser derfor været ude og indsamle og registrere plastaffald og andet affald, som efterfølgende er blevet indberettet til det globale Marine Litter Watch – en europæisk database på affald.

Plastic Change var med ude, da en 8. klasse fra Munkekærskolen i Solrød var ude og lave feltarbejde i forbindelse med årets Masseeksperiment.

Plastic Change undervisningsmateriale som del af eksperimentet

Også Plastic Change har bidraget til årets Masseeksperiment. I slutningen af august 2019 udkom det seneste undervisningsmateriale, Plastikhelteskolen, udarbejdet til folkeskolens 5.-6. klasser. Materialet er udarbejdet af Plastic Change i samarbejde med Plastindustrien og Det Økologiske Råd, og bruges blandt andet til at uddanne de klasser, der deltager i Masseeksperimentet, som ser det passende i forhold til alder og sværhedsgrad. Materialet handler om plastik og plastikforurening, og hvilke løsninger, der findes til problemet. Det bliver brugt som uddannende baggrundsmateriale, inden eleverne skal ud og lave egne feltstudier.

“I Plastic Change ser vi det rigtig vigtigt at uddanne og informere vores yngre generationer om plastikforurening således, at vi arbejder med problematikken og dens løsninger fra alle sider og niveauer. Vi bliver nødt til at bremse den uheldige stigning af plastikproduktion og plastikforurening, og det kan vi kun gøre ved, at vi også lærer børn og unge i en tidlig alder at passe på vores natur.” siger Henrik Beha, stifter af Plastic Change. “Det håber vi, at vores nyeste undervisningsmateriale om Plastikhelteskolen vil bidrage til. Det er hvertfald delt ud til 57.000 elever nu, så det er da en rigtig god start”, siger han.

Plastic Change har også udarbejdet andre undervisningsmaterialer blandt andet til ældre folkeskoleklasser og til gymnasiet.

Plastic Change var med ude, da en 8. klasse fra Munkekærskolen i Solrød var ude og lave feltarbejde i forbindelse med årets Masseeksperiment.

Vigtigt med mere forskning på plastikforurening i Danmark

Årets Masseeksperiment er på mange måder et rigtig spændende projekt, både hvad angår at højne kvaliteten af den naturvidenskabelige forskning i folkeskolerne, men også på plastikproblematikken. Unge lærer at bedrive valid forskning, samtidig med, at de ser problemet med plastikforurening i øjenhøjde.

“Man hører ofte, at det er Asien man bør fokusere på, da det er dér problemerne er. Der er nemlig mange, der ikke tror at plastikforurening er et særlig stort problem i Danmark. Det er desværre ikke helt sandt. Plastikforurening ER også et problem i Danmark. Måske ikke i samme omfang, som i en række asiatiske lande, men ikke desto mindre et meget reelt problem herhjemme”, fortæller Claudia Sick.

Hvert år skyller der over 1.000 kg. plastik op på Vesterhavskysten. Og der er fundet mikroplastik i en stor andel af danske sild og skrubber. Astra’s Masseeksperiment har derfor bidraget til ny, vigtig viden om mængden af plastikforurening, og hvilken type plastik, der findes derude. Forskning, der ville tage flere år at få indsamlet og kortlagt for forskere, men som skoleeleverne har formået at indhente på blot tre uger.

Artiklen er blevet opdateret siden den oprindelige version udkom den 24. september 2019

Billede fra Masseeksperimentet 2019, hvor Plastic Change også var med elever ude og indsamle data