Artikler
Mere emballage betyder ikke nødvendigvis mindre madspild
Vi er blevet tudet ørerne fulde med, at plastikemballage er med til at reducere madspild. Ikke desto mindre er mængden af madaffald i EU vokset parallelt med forbruget af plastikemballage, og der spildes nu 173 kg mad og 30 kg plastikemballage om året per person i EU.
Det viser en ny rapport ”Madspild og plastikemballage” lavet af Plastic Change’s samarbejdspartnere Rethink Plastic, Zero Waste Europe, Friends of the Earth Europe og NOAH. Rapporten påpeger, at plastik udgør størstedelen af emballagen i den europæiske detailhandel for fødevarer. I årene 2004-2014 voksede mængden af plastikaffald i EU med 50 procent til over 15 millioner tons. Langt størstedelen af plastemballagen anvendes kun én gang, og det betyder et tab for den globale økonomi på ca. 100 mia. EUR om året (744 mia. kroner). I samme periode er husholdningsaffaldet i EU fordoblet til ca. 30 mio. tons om året.
Forbrugerne trætte af emballage
37 procent af alle fødevarer i EU bliver emballeret med plastik. Men når du spørger europæerne er de trætte af al den emballage. Således mener næsten fire ud af fem briter, at fødevareprodukter, der sælges i butikker, er overpakket, og tre ud af fire af tyskerne siger, at de foretrækker deres frugt og grøntsager i løsvægt.
De store supermarkedskæders håndtering af madvarer er med til at skabe mad- og plastaffald. For eksempel har den udbredte praksis med at sælge citrusfrugter, løg, hvidløg, bananer, kartofler osv. i plastnet eller -poser ført til, at forbrugerne køber mere, end de har brug for.
Miljøskader underdrives
Plastik er et stort problem for miljøet. F.eks. udgør det 85 procent af strandaffaldet på verdensplan, og heraf er 61 procent engangsplast – hovedsageligt forbundet med fødevarer som f.eks. chips poser, slikpapir, madbeholdere og bestik.
Men ifølge rapporten bliver plastiks påvirkning af miljøet systematisk underdrevet i beslutningsprocesser omkring fødevareemballage.
Når man analyserer fødevareemballage, bruger man som regel livscyklusvurderinger. Men der er en tendens til at forenkle det, som skaber madaffald, og overvurdere fordele ved at bruge plastemballage.
Genanvendelse overdrives
Livscyklusvurderinger af plastik har f.eks. tendens til at fokusere på påvirkning af klimaet som den vigtigste miljøpåvirkning, og at antage graden af genanvendelse, forbrænding og deponering, som er ude af trit med virkeligheden. Det resulterer i design og brug af letvægtsemballage, som er umuligt at genbruge eller genanvende, f.eks. som med de lette plastposer og beholdere lavet af flere plasttyper.
Vurderingerne ser ofte bort fra, at emballage påvirker miljø og natur, og plastikforureningen i have og strande bliver hyppigt undervurderet. Desuden indgår oplysninger om kemisk overførsel fra plastikemballage til fødevarer ikke i de livscyklusanalyser, der gennemgås i rapporten.
Endelig medtages løsninger med nul emballage eller genanvendelige emballage normalt ikke i analyserne af livscyklus.
Læs hele rapporten her: Madspild og Plastemballage.