Den plastik-producerende industri forsøger at påvirke forhandlingerne om en global plastiktraktat til deres egen fordel. Sådan lyder det i et åbent brev til FN fra Plastic Change og 173 organisationer og forskere.

Der er mange interesser på spil, når forhandlingerne om en ny plastiktraktat fortsætter i Paris 29. maj. 

På den ene side står organisationer og forskere, der råber vagt i gevær over den massive plastikforurening. På den anden side står en industri, der profiterer på plastik.     

Derfor råber vi i Plastic Change op sammen med 173 andre organisationer og forskere.

I et åbent brev gør vi nu FN’s miljøprogram opmærksom på, hvorfor der bør indføres foranstaltninger, som forhindrer de plastik-producerede industrier i at påvirke den kommende aftale. De har en klar interesse i at fortsætte deres produktion ufortrødent.

Læs om, hvad der kom ud af de første forhandlinger om en ny plastiktraktat her.

I brevet fremsætter vi tre vigtige pointer, som skal sikre, at plastiktraktaten baseres på forskning samt hensyn til miljø og menneskerettigheder:

1. FN skal sikre, at indflydelsen fra de plastikproducerende industrier og virksomheder bliver begrænset. Blandt andet ved at de ikke får adgang til bestemte områder under forhandlingerne.
2. Der skal være gennemsigtighed omkring finansieringen af den forskning og de data, beslutningerne baseres på. Der skal altså sikres adgang til uafhængig forskning – ikke forskning betalt af den plastik-producerende industri.
3. Mennesker, der er påvirket af plastikforureningen, skal have en plads ved forhandlingsbordet. Det gælder blandt andre mennesker, der bor tæt ved forurenede floder, produktionsfaciliteter og giftige lossepladser. 

Plastic Changes strategiske direktør Anne Aittomaki tager 29. maj til Paris for at deltage under forhandlingerne. Som den eneste danske miljøorganisation er vi observatører.

Her er link til det originale brev, som Greenpeace har taget initiativ til.

Åbent brev til FN’s miljøprogram (Dansk oversættelse)

Kære direktør Andersen (Inger Andersen, red) og direktionssekretær Mathur-Filipp (Jyoti Mathur-Filipp, red.)

Vi skriver til jer på vegne af 174 civilsamfundsorganisationer og forskere forud for de kommende forhandlinger i Paris om FN’s globale plastiktraktat, INC-2. 

Vi er bekymrede over den store trussel, som industrien for fossile brændstoffer og petrokemikalier og deres lobbyister udgør. Både for forhandlingerne og potentialet for at opnå en effektfuld traktat.

For at nå denne milepæl og sikre, at vi tøjler den globale plastikforureningskrise, opfordrer vi nu på det kraftigste til, at de følgende presserende foranstaltninger tages:

• Anerkend, at den brede offentlige interesse for at komme plastikforurening til livs ikke er forenelig med den plastik-producerende industris private interesser.

Vores planet er blevet oversvømmet med plastik, og forureningen er gået ud over menneskers helbred, har accelereret social uretfærdighed, klimakrisen og ødelagt biodiversiteten. 

For nylig udtrykte forskere fra Stockholm Environment Institute (forskning i samarbejde med Stockholm Resilience Centre, Stockholm Universitet, red) offentligt deres bekymring for, at plastikforurening har “overskredet de planetære grænser”, og er en trussel mod selve klodens stabilitet.

På trods af dette er produktionen af ny plastik – hvoraf 99 procent er lavet af olie og gas – stigende år for år. Og med store virksomheder i industrien for fossile brændstoffer og petrokemikalier som ExxonMobil, Shell og andre, der angiveligt investerer tungt i at bygge stadigt flere og endnu større produktions- og petrokemikalie-faciliteter, vil denne stigning fortsætte. 

Ifølge estimater kan plastikforureningen blive fordoblet indenfor de næste 10 til 15 år og være tredoblet i 2050. 

Forskere og civilsamfundsorganisationer fra hele verden er enige om, at det er helt afgørende, at FN’s plastiktraktat indeholder en plan for, hvordan vi drastisk kan reducere produktionen af plastik. Et synspunkt, der allerede er støttet af flere regeringer.

Det står klart, at lobbyen inden for fossile brændstoffer aktivt forsøger at forhindre, at plastiktraktaten indeholder den nødvendige regulering af plastikproduktionen. Underskriverne af dette brev står ikke alene med dette synspunkt.   

Fra FN’s højkommisær for menneskerettigheders kontor lød det for nylig: 

“Der er en fundamental og uforsonlig interessekonflikt mellem plastindustrien, samt virksomheder dybt implicerede gennem forsyningskæden, og dem, der taler for menneskerettigheder og lovgivning, der beskytter mennesker påvirket af plastikkrisen. Plastindustrien har uforholdsmæssigt meget magt og indflydelse sammenlignet med den brede offentlighed.”    

Taget industriens magt og indflydelse i betragtning – både i FN og over nationale og regionale beslutningstagere – er der en overhængende risiko for, at det bliver umuligt at forhandle den globale plastiktraktat, som befolkningen og planeten har brug for. Med mindre der indføres foranstaltninger for at inddæmme industriens indflydelse.  

For at undgå at de private økonomiske interesser vejer tungere end planetens og dem for menneskers helbred, er det afgørende, at det åbent bliver anerkendt og adresseret, hvilken magt virksomhederne besidder:

• Støt en stærk politik mod interessekonflikter for at sikre, at virksomhederne, der arbejder med fossile brændstoffer og petrokemikalier, ikke får tilladelse til at underminere det globale modsvar til plastikforurening. 

Vi kommer med en kraftig opfordring til, at FN’s miljøprogram sætter rammer for ansvarlige forhandlinger, herunder indfører en omfattende politik for interessekonflikter.

At begrænse private aktørers mulighed for at påvirke forhandlinger med deres særinteresser har tidligere vist sig at have en positiv effekt på udarbejdelsen af traktater. 

Det viste sig, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vedtog rammekonventionen om tobakskontrol (FCTC). 

For at takle interessekonflikten mellem tobaksindustrien og den offentlige sundhed satte WHO en beskyttende “væg” mellem tobakslobbyen og embedsmænd, der arbejder for den offentlige sundhed. 

Den er kendt som Artikel 5.3, som også har klare principper for, hvordan den implementeres i praksis:

• Beskyt de officielle områder ved og omkring INC (The Intergovernmental Negotiating Committee on Plastic Pollution – navnet på forhandlingerne om plastiktraktaten, red.)  fra brændstof- og petrokemikalie-industriens indflydelse. 

I 2021 traf den britiske regering lignende foranstaltninger for at sikre sig, at ingen store aktører fra olie og gas-industrien sponsorerede COP26 eller tog del i The Green Zone (en fysisk zone under COP, hvor interessenter fra universiteter, NGO’er og lignende kan involvere offentligheden i den nyeste klimaforskning, red.)

Processen under INC bør bygge på dette eksempel og beskytte alle officielle områder ved at tilbagekalde sponsorater og deltagelse fra industrien for fossile brændstoffer og petrokemikalier. 

• Forurenerne ud. Mennesker og uafhængig forskning ind.

For at opnå succes skal den globale plastiktraktat tage udgangspunkt i menneskerettigheder: Den skal nedbringe ulighed, prioritere sundhed, og have retfærdighed i centrum – både under forhandlingerne og når traktaten skal implementeres.  

Udover at kontrollere den magtfulde industri-lobby opfordrer vi derfor til, at oprindelige folk og mennesker fra de samfund, der påvirkes af plastikforureningen, får en plads ved forhandlingsbordet. Eksempelvis dem der lever, hvor plastikken produceres, ved floder og farvande massivt forurenet af plastik og ved giftige lossepladser. Der skal også prioriteres pladser til uafhængige forskere, der studerer plastikforureningens påvirkning af vores planet og sundhed.   

Dette vil være i overensstemmelse med FN’s generalforsamlings resolution 76/300, der fastslår, at det er en menneskerettighed at leve i et rent, sundt og bæredygtigt miljø, og menneskerettigheder og miljø er uløseligt forbundet.

Når vi sikrer deltagelse fra oprindelige folk i beslutningsprocessen, holder vi samtidig fast i rettighederne nedfældet i FNs deklaration for oprindelige folks rettigheder (UNDRIP).

Som en del af traktatens resolution 5/14 står det, at forhandlingerne skal baseres på den “bedst tilgængelige forskning”. Derfor styrker det traktatens mandat, at vi kontrollerer forhandlingsområderne mod infiltration fra de forurenende industrier, og sikrer uafhængige forskeres stemmer. 

Mange af de studier, der bruges som baggrundsviden af medlemsstater og beslutningstagere i dag, er finansieret af industrier med særinteresser. Det gør det ekstremt svært at sikre fakta og data, der er renset for industriens indflydelse.  

Denne interessekonflikt udfordrer selve betydningen af den “bedst tilgængelige forskning”, og det kan derfor ikke garanteres, at forhandlingerne foregår i god tro (et juridisk udtryk for parternes klare og ærlige intentioner i forhandlinger, red.). 

Opsummeret: Den globale platiktraktat er en historisk mulighed for at gøre op med plastikforurening. Dens succes afhænger af, om medlemslandene er i stand til at forhandle i god tro, kan prioritere input fra de mennesker, som er mest påvirkede (af plastikkrisen, red.), og forhandlernes mulighed for at basere beslutningerne på den bedst tilgængelige og uafhængige forskning. 

For at opnå disse delte mål, må FNs miljøprogram implementere de ovenstående foranstaltninger. Dette skal til for at undgå indflydelsen fra virksomheder i brændstof- og petrokemikalie-industrien, som har en klar interesse i at opretholde forureningskrisen med plastik.  

Respektfuldt

Forskere

Scientists Juan Jose Alava, PhD 

Steve Allen, PhD 

Victor Altmayer Scott Belcher, PhD 

Dr. Melanie Bergmann, PhD 

Stephanie Borrelle, PhD 

Dunia Brunner, PhD 

Erika Iveth Cedillo-Gonzalez, PhD 

Xuejing Chen, PhD 

Nerine Constant, PhD 

Candidate Adam Cooper, PhD 

Candidate Grau Etienne, PhD 

Trisia Farrelly, PhD 

Dr. Jane Goodall, DBE, Founder – the Jane Goodall Institute & UN Messenger of Peace Alexandra Gulick, PhD 

Nancy Merary Jiménez-Martínez, PhD 

Jacob Hasselbalch, PhD 

Jacob Kean-Hammerson Eva Kumar, PhD 

Ashley Kusel, PhD 

Candidate Carolina Martínez- Salvador, PhD Student 

Alicia Mateos Cárdenas, PhD 

Anna Meyer Emmy Nøklebye Nikoline Oturai, PhD Studerende

Heather Patisaul, PhD 

Dr. Pham Duc Phuc, PhD 

Hugo Raguet Marga L Rivas, PhD 

Andrew Rollinson, PhD 

Lisa Roscher, PhD Student 

Decio Semensatto, PhD 

Sean J. Sharp, PhD 

Peter Stoett, PhD 

Giuseppe Suaria, PhD 

Neil Tangri, PhD kandidat 

Alethia Vázquez-Morillas, PhD 

Tony Walker, PhD 

BrunoWalther, PhD 

Matthew Warren JudithWeis, PhD 

Internationale organisationer 

Greenpeace International

Asia Wild 

Avaaz 

Break Free From Plastic (BFFP) 

Center for International Environmental Law (CIEL) 

Common Seas 

Community Action Against Plastic Waste (CAPws) 

Economy for the Common Good 

Ekō 

Friends of the Earth International 

GAIA (Global Alliance for Incinerator Alternatives) 

International Pollutants Elimination Network (IPEN) 

One Earth 

Population and Development Initiative 

Tearfund 

Afrikanske organisationer:

Appui aux Initiatives Communautaire de Conservation de l’Environnement et de Développement Durable (AICED), Den Demokratiske Republik Congo

Centre for Alternative Development, Uganda 

Centre for Citizens Conserving Environment & Management (CECIC), Uganda 

Centre For Earth Works (CFEW), Nigeria 

Centre for Environment Justice and Development (CEJAD), Kenya 

Front Commun pour la Protection de l’Environnement et des Espaces Protégés (FCPEEP), Den Demokratiske Republik Congo 

Greenish, Egypten

groundWork, Sydafrika

Nipe Fagio, Tanzania 

Sierra Leone School Green Club (SLSGC) 

South Durban Community Environmental Alliance

South Africa Sustainable Environment Development Initiative, Nigeria 

Zero Waste Durban, Sydafrika

Organisationer fra Asien og Stillehavsområdet

Association For Promotion Sustainable Development, Indien 

Bye Bye Plastic bags, Bali, Indonesien

Citizens’ Climate Lobby, Japan 

Centre for Environmental Justice / Friends of the Earth, Sri Lanka 

Center for Renewable Energy and Sustainable Technology, Filippinerne

Consumers’ Association of Penang, Malaysia 

Ecosoum, Mongoliet

Ecowaste Coalition, Filippinerne

Mother Earth Foundation, Filippinerne

National Fisheries Solidarity Movement, Sri Lanka 

National Toxics Network, Australien 

Nexus3 Foundation, Indonesien

Plastic Free Seas, Kina

Sahabat Alam Malaysia / Friends of the Earth Malaysia 

Taiwan Watch Institute 

Thant Myanmar, Myanmar 

Europæiske organisationer: 

Arnika, Tjekkiet

ClientEarth, Storbritannien 

Društvo Ekologi brez meja, Slovenien

Economy for the Common Good, Schweiz 

Everyday Plastic, UK Exit Plastik. Tyskland

Friends of the Earth Scotland 

Gallifrey Foundation, Geneva 

Gemeinwohl-Ökonomie, Luxembourg 

Health and Environment Justice Support (HEJSupport), Tyskland

Humusz Szövetség, Ungarn

Jane Goodall Institute France 

KYMA sea conservation & research 

La Fresque du Plastique, Frankrig 

Let’s Do It Foundation, Estland 

NoOPS.ch – No obsolescence programmée suisse, Schweiz

No Plastic In My Sea, Frankrig

Objectif Zéro Plastique, Frankrig 

Ocean. Now!, Tyskland 

Plastic Change, Danmark 

Plastic Soup Foundation, Holland

Plastic Soup Surfer / Plastic Free Sea Foundation, Holland 

Plastics Rebellion, UK Pro Natura / Friends of the Earth Switzerland 

Recycling Netwerk Benelux, Holland

Sciaena, Portugal 

Seas at Risk, Belgien 

She Changes Climate, England 

Strandliners CIC, England 

The Scarab Trust, Storbritannien

Trash Free Trails, Storbritannien 

Trash Hero World, Schweiz

Vivir sin plástico, Spanien

VOICE Ireland 

Women Engage for a Common Future (WECF), Holland

ZERO – Association for the Sustainability of the Earth System, Portugal 

Zero Waste Alliance Ukraine 

Zero Waste Austria 

Zero Waste Kiel e.V., Tyskland

Zero Waste Switzerland 

Nordamerikanske organisationer:

Alaska Community Action on Toxics, USA 

Ascenred, Mexico 

Azul, USA 

Cafeteria Culture, USA 

Center for Coalfield Justice, USA 

CESTA Friends of the Earth, El Salvador 

Conservation Law Foundation, USA 

DION (NGO Network of Small Island Developing States), USA 

Don’t Waste Durham, USA 

Fenceline Watch, USA 

FoCo Trash Mob, USA 

Fridays for Future USA 

Friends of the Earth, Canada 

Fronteras Comunes, Mexico 

Micah Six Eight Mission, USA 

Observatorio Ciudadano de la Calidad del Aire, Mexico 

Pesticide Action Network in Mexico (RAPAM) 

Plastic Free Delaware, USA 

Plastic Free Future, USA 

PlasticFreeRestaurants.org, USA 

Plastic Pollution Coalition, USA 

PloggingMx, Mexico 

Recycle Hawaii, USA 

Red de Mujeres Periodistas del Sur de Tamaulipas, Mexico 

Red Mexicana de Acción Ecológica, Mexico 

Red Mexicana de Periodistas Ambientales, Mexico 

Reloop, USA 

Surfrider Foundation, USA 

Tearfund Canada 

The Last Plastic Straw, USA 

The Story of Stuff Project, USA 

The Vessel Project of Louisiana, USA 

Turtle Island Restoration Network, USA 

Turtle Love, Costa Rica 

Whale and Dolphin Conservation, USA 

Sydamerikanske organisationer:

Alianza Basura Cero Chile 

Antu kai Mawen, Chile 

Asociación movimiento nacional de recicladores de Chile 

Cipoleños unidos por el ambiente, Argentina 

Fundación Aguaclara, Venezuela 

Fundación El Árbol, Chile 

Fundación Lenga, Chile 

Fundación PlastiCo. Project, Ecuador 

Instituto SUSTENTAR Interdisciplinar de Estudos e Pesquisas em Sustentabilidade, Brazil

ONG Colectivo VientoSur, Chile 

Reacción Climática, Bolivia 

Red de Acción por los Derechos Ambientales (RADA), Chile 

Taller de Comunicación Ambiental (Rosario), Argentina 

Taller Ecologista, Argentina