Artikler
Plastikspild skal bekæmpes på alle niveauer
Vi ser det på strande på Bali, på Hawaii og på den danske Vesterhavskyst. Det bliver fundet i drikkevand, fisk, honning, og det flyder i gader og grøfter. Der er ingen tvivl om, at plastik er blevet et af vor tids store problemer. I modsætning til problemerne med klimaforandringer, er det her en meget synlig udfordring og derfor er der næppe mange, der er uenige i, at vi bliver nødt til at gøre noget ved problemet – og det i en fart, inden vi drukner i plastik.
Desværre stopper enigheden, når det kommer til, hvad vi skal gøre ved problemerne. I Plastic Change får vi mange henvendelser fra folk, der er bekymrede og som spørger: hvad kan vi selv gøre?
Men når vi anviser, hvordan de i det daglige kan reducere forbruget af plastik ved f.eks. at droppe plastiksugerør, undgå plejeprodukter med mikroplast eller strikke karklude af økobomuld, bliver det ofte mødt med hånlige kommentarer fra erhvervsfolk, politikere og mediefolk.
”Problemet er langt større end karklude”. ”Det er bildæk er den store synder, alt andet er bagateller”. ”Plast i plejeprodukter er et mikroskopisk problem”. ”Det er langt større initiativer, der skal til”. Kommentarer, der let kan tage pippet fra dem, der gerne vil gøre en forskel – og som kan overskue de små initiativer, men som ikke magter at gå i lag med industri og politikere, for at få ændret lovgivning og produktion.
Resultatet kan meget vel blive, at almindelige mennesker trækker på skuldrene og vælger at fortsætte deres plastikforbrug, som de altid har gjort – når de, der burde have forstand på det, alligevel ikke kan blive enige.
Mange bække små, gør en stor å
Vi er enige i, at der er rigtig mange kilder til mikroplastik i havet. Man kan tale dem alle sammen ned til ingenting i den store sammenhæng. Men man skal jo begynde et sted. Og de mennesker, der den ene dag dropper plastiksugerør og skrubbecremer med mikroplastik eller begynder at strikke karklude, kan meget vel blive dem, der den næste dag stiller krav til politikerne om at lave en handlingsplan, der fremover kan sikre et bæredygtigt forbrug af plastik. Eller som med deres forbrugsmønster tvinger industrien til at tænke i nyt design og nye produkter, der reducerer plastikspild og fremmer genanvendelse og genbrug.
Samtidig med, at bekymrede og ansvarlige forbrugere agerer i deres dagligliv, må vi sætte turbo på de mere strukturelle forandringer, der skal til, for at knække den stejle, stigende kurve over plastikspild til miljøet.
Der bør stilles krav til handling fra alles sider
FN kalder plastikforureningen ”a common concern for humankind” og opfordrer til at forsigtighedsprincippet aktiveres med konkret og hurtig indsats mod plastikforurening, også selvom vi ikke har den tilstrækkelige viden om kilderne, spredningen og effekterne, endnu. Der er brug for, at alle beslutningstagere, industri, erhverv, forskere, og formidlere bakker op om de gode strikkende borgeres indsats for at mindske plastspildet til miljøet. Nationalt, europæisk og globalt.
Vi skal have fremsynede politiske indsatser og en vidensbaseret regulering af kilderne til plastikforurening. Vi skal udfordre paradigmet for affald og se plastik som en ressource – også i en mere og mere cirkulær økonomi. Plastik er et fantastisk materiale – der potentielt har en langt højere genanvendelsesgrad og værdi, end det der kendetegner plastiks livscyklus i dag. Vi skal huske, at en højere genanvendelsesgrad, også er med til at løse klimakrisen, fordi plastik – med det nuværende materialetab, særligt i form af forbrænding – i 2050 vil udgøre 20-25 procent af det fossile oliebehov og tilhørende CO2 udledning.
Med tak til de bekymrede borgere, der er klar til at bidrage, hvor de kan – med ændrede vaner og mindre plastspild fra hverdagen – vil vi i Plastic Change gøre vores til at det bliver mindre og mindre nødvendigt for den enkelte at tage ansvaret for et af vor tids største miljømæssige udfordringer.
Denne artikel blev bragt i Altinget.dk tirsdag d. 16 januar 2018.