Artikler
Plastikemballage mindsker ikke madspild – måske tværtimod
Til gengæld hjælper det at skrotte datomærkninger, opbevare råvarer på max. 5 grader og at handle i løsvægt, mener organisation bag ny undersøgelse.
En ny britisk undersøgelse lavet af den globale velgørenhedsorganisation WRAP, afkræfter en længe accepteret antagelse om, at plastikemballage om råvarer er til for at forhindre madspild. Den antyder faktisk det modsatte.
Over en 18 måneder lang periode undersøgte WRAP forskellige madvarers holdbarhed, såsom æbler, bananer, broccoli, kartofler og agurker – både i og uden plastikemballage. De ville udfordre den antagelse at årsagen til at madvarer er svøbt i plastikemballage er for at holde råvarerne friske og for at undgå madspild.
Studiet viser at plastikemballagen ikke spiller en afgørende rolle for at mindske madspild, men at der derimod er andre faktorer, der har en større betydning. Desuden antyder undersøgelsen at plastikemballage er med til at øge madspildet, idet det tvinger mennesker til at købe mere end de har brug for.
Temperatur kan forlænge madvarer i ugevis
Baseret ud fra resultater af undersøgelsen af de fem førnævnte råvarer, peger WRAP på tre signifikante faktorer, der kan nedbringe madspild, fremfor at benytte plastikemballage:
- Sælge råvarer i løsvægt – de steder hvor det det muligt, medmindre det er påvist, at plastikemballage reducerer det samlede madspild.
- Fjern datomærkning – medmindre det kan påvises at en “Bedst før”-mærkning reducerer det samlede madspild
- Opbevaring på køl på under 5 grader derhjemme – hjælp kunder med at forstå fordelene ved at opbevare passende friske råvarer i køleskabet, indstillet på den rigtige temperatur.
Disse tre foranstaltninger kan potentielt forhindre at op imod 100.000 tons madvarer ender i containeren, minimere et CO2-forbrug på 130.000 tons og spare 10.300 tons plastikemballage fra at lande i supermarkederne og i din indkøbskurv – baseret på britiske tal, vel og mærke. Kun i nogle tilfælde, men langt fra alle, kan plastikemballagen være med til at nedbringe madspild.
“Man forhindrede madspildet fordi mennesker købte den rette mængde råvarer som de skulle bruge (red. ved løsvægt), og brugte deres egen vurdering, fremfor en datomærkning, til at beslutte om råvaren stadig var god. En ud af 10 personer smider madvarer ud baseret udelukkende på datomærkatet, hvilket resulterer i at gode, brugbare råvarer kan blive smidt ud” lyder en af konklusionerne fra WRAP.
“Vi fandt det at opbevare madvarer i køleskabet på under fem grader kunne forlænge holdbarheden med dage, uger, og som det var i tilfældet med æbler, selv måneder”, sagde CEO i Wrap, Marcus Gover. “Vi så at for de fleste madvarer så udgjorde den plastikemballage de lå i, lille eller ingen betydelig forskel for varens holdbarhed”, tilføjede han.
Marcus Gover, CEO i WRAP
Læs også: Mere plastikemballage er ikke løsningen på madspild
Madspild og overemballering er ikke hinandens modsætninger
Udfordringerne med engangsplastik og madspild bliver ofte stillet op imod hinanden; som at plastemballagen er et nødvendigt onde for at mindske madspild. Men sagen er, at både kurven for engangsplastikemballage og madspild har været støt stigende det seneste årti, hvilket ikke indikerer at (mere) plastikemballage skulle være løsningen. I 2015 fyldte emballageplast ifølge Miljøstyrelsen 19 tons i de danske skraldespande. I 2019 var den samme plastikfraktion fordoblet til 40 tons.
Dette er ikke første undersøgelse, der sår tvivl om sammenhængen – eller mangel på samme – mellem madspild og plastikemballage. En tidligere rapport fra 2018 udarbejdet af den danske organisationen NOAH, i samarbejde med Rethink Plastic, Friends of the Earth Europe og Zero Waste Europe, viste således også en diskrepans mellem disse to.
Skal vi i mål med at reducere madspild, er vi derfor også nødsaget til at tage fat om rodproblemerne i vores produktion og distribution af fødevarer frem for at symptombehandle ved øget emballering. Måske kan vi endda skabe en win-win situation, hvor adressering af rodproblemet bag madspild også vil løse behovet for overemballering.