Artikler
Plastikforurening bør fylde i historisk grøn kommunalvalgkamp
Affald på Vestkysten. Billede: Ryan Metcalfe, KIMO Danmark
Det haster med løsninger på den voksende plastikforurening både i Danmark og globalt, og i Plastic Change har vi konkrete bud på, hvordan de kommende byrådspolitikere kan nedbringe plastikforureningen i deres kommune.
Kommunalvalgkampen er over os, og selvom de ikke så miljøvenlige valgplakater traditionen tro pryder lygtepælene, så tegner det til at blive det mest grønne kommunalvalg nogensinde. I hvert fald hvis man skal tro de seneste målinger af, hvordan vælgerne prioriterer lokalpolitiske emner, når de sætter deres kryds den 16. november.
Klima-, miljø- og naturpolitik ligger historisk højt på vælgernes dagsorden til årets kommunalvalg. Det er bemærkelsesværdigt, fordi lokale og regionale valgkampe traditionelt kredser om velfærdspolitiske emner.
I slipstrømmen på ”klimavalget” til Folketinget i 2019 bør partierne altså endnu engang støve de grønne mærkesager af, når de i disse dage går på gaden med de lokalpolitiske flyers.
Vi har i Plastic Change samlet 10 kommunale forslag, som er lige til at plukke og tage med sig ind på Rådhuset, når man er blevet valgt. Forslagene er alle med til at nedbringe plastikforureningen i kommunen og dermed til gavn for både klima, miljø og natur.
10 forslag til at nedbringe plastikforurening i kommunen
1. Lav en plastikstrategi
Enkelte kommuner har det allerede, men de fleste har ikke. At udarbejde en overordnet plastikstrategi for kommunen er en god øvelse i at finde de steder, der kan sættes ind for at reducere plastikforureningen i kommunen. Med ambitiøse mål og rammer holder I hinanden fast på at skabe en fremtid for kommunens borgere, hvor der mindre affald og plastik i naturen, flere bæredygtige løsninger og mindre miljø- og klimabelastning. Fokusér strategien på at forebygge og reducere (plastik)affaldet frem for på at genanvende eller sortere.
2. Køb ind efter livscyklus og ikke anskaffelsespris
Skift fokus i de økonomiske beregninger og indfør i kommunens indkøbspolitik, at når det er muligt, skal der indkøbes produkter med en længere levetid, som skal kunne repareres og genbruges. Prissæt produkter ud fra hele dets livscyklus og ikke kun anskaffelsesomkostningerne.
3. Forbud mod produkter, der udleder mikroplast
Mikroplast er bittesmå stykker plastik, som er svære at se med det blotte øje, men som udledes fra almindelige hverdagsprodukter med spildevandet og ud i vores havmiljø. I Esbjerg Kommune har man besluttet, at der hvert år skal udfases ét produkt med mikroplast fra kommunens indkøb. I 2020 udfasede man klude med mikroplast og i 2021 er det arbejdssko.
4. Forbud mod engangsprodukter
Det gavner både klima, miljø, natur og vores sundhed, når man skifter fra engangsservice til service, der kan bruges igen og igen og som er fri for skadelig kemi. I Frederiksberg Kommune er man i gang med et to-årigt forsøg hvor man har sløjfet engangsservice og i stedet bruger genbrugelig service i kommunens institutioner.
5. Kunstgræsbaner
Antallet af kunstgræsbaner i kommunerne er steget markant inden for de sidste fem år, men brugen af dem er desværre langt fra uproblematisk. Banerne består nemlig typisk af gummigranulat lavet af gamle bildæk, som er en direkte kilde til at udlede mikroplast i det omkringliggende luft-, vand- og landmiljø. Derudover indeholder de en række tungmetaller og de sundhedsskadelige PAH-stoffer, som blandt andet er kræftfremkaldende. Der er et arbejde i gang i EU om at forbyde kunstgræsbanerne, så uanset hvad, skal alle kommuner se sig om efter alternativer inden for en overskuelig fremtid. Her har man altså som kommune en mulighed for at gå forrest og erstatte den farlige dækgummi med sand eller organiske materialer.
6. Genbrugs-kaffekoppen
To-go kaffekopper er udbredt i de fleste danske byer, og med deres ekstremt korte levetid er engangskopperne et af de værste eksempler på den brug-og-smid-væk-kultur, der er så skadelig for vores klima og miljø. Løsningen er genbrugelige kaffekopper, som kommunen kan stå for at sætte i cirkulation på byens caféer. I Aarhus har caféerne taget sagen i egen hånd og er i gang med at udvikle ”Aarhus-koppen”, mens man i den tyske by Freiburg lavede en kommunal genbrugskop allerede i 2016.
7. Flere vandposter
Opsæt flere vandposter i kommunen, så det bliver nemt for borgerne at fylde deres genbrugsflaske med postevand i stedet for at købe vand på engangsplastikflasker. I tillæg kan der udvikles en app, hvor vandposterne er kortlagt, så det er nemt at finde den nærmeste, når man er på farten.
8. Fest og hverdag med genbrugskrus
Stil krav om brug af genbrugskrus ved udendørsservering i café-, bar- og restaurationslivet. Engangskrus belaster klima og miljø både, når de produceres, og når de efter kort tids brug bliver til affald og/eller ender i naturen. Restauranter, caféer og barer skifter ofte til engangsplastikkrus sidst på aftenen af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå smadret service. Men engangskrusene kan nemt skiftes ud med et genbrugskrus, som ikke kan smadres, og som kan vaskes og bruges igen aftenen efter. Kommunen kan stå i spidsen for at udvikle et krus, som kan sættes i cirkulation på byens caféer.
9. Genbrugelig takeaway-emballage
Et lækkert takeaway-måltid er stort set altid lig med et stort spild af engangsemballage, der ender i skraldespanden, så snart maden er spist. Men løsningen ligger lige for, nemlig at skifte engangsemballagen ud med genopfyldelig emballage, som allerede findes på det danske marked. I Aarhus Kommune har man skrevet ind i sin plastikstrategi, at der skal gennemføres forsøg med et cirkulært emballagesystem for takeaway-emballage.
10. Events med genbrugskrus
Stil krav om brug af genbrugskrus ved events og arrangementer på kommunens område, som man har gjort i Københavns Kommune. Det reducerer affaldsmængderne og skåner miljøet, når der er mange mennesker samlet.