Nyheder
Få smileys til plasthandlingsplan
Regeringens plasthandlingsplan får kun syv glade smileys ud af 43 mulige i forhold til den miljøorganisationer ønsker – det er ikke ambitiøst nok
I 2017 lavede Plastic Change sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd et katalog med forslag til, hvad en national plasthandlingsplan bør indeholde. Nu er regeringens udspil til en plan kommet, og det er kun syv ud af de i alt 43 forslag til en handlingsplan, der er blevet, som organisationerne har foreslået.
Organisationerne har tildelt smileys i forhold til ønskerne i kataloget, og hele 21 af forslagene har fået sure smileys, fordi de ikke er omfattet af regeringens handlingsplan. Det gælder f.eks. konkrete forslag som forbud mod opsendelse af balloner og nytårsfyrværkeri med plastik til større indsatser som etablering af kildesortering i det offentlige og ensretning af materialer til emballage.
”Som grønne organisationer er vi glade for, at der nu er kommet en plasthandlingsplan, men det er meget vigtigt for os at sige tydeligt, at vi ikke kommer i mål med disse indsatser alene. Der er slet ikke afsat tilstrækkeligt med midler, og der mangler mål for de forskellige indsatser – f.eks. for hvornår den ensartede plastsortering i kommunerne skal være implementeret”? Lyder det i en udtalelse fra de tre organisationer.
Kun syv af organisationernes ønsker er gået rent igennem. Det gælder f.eks. forbud mod mikroplast i plejeprodukter, fokus på mikroplast fra kunstgræsbaner og undersøgelser af de direkte sundhedsskadelige effekter af mikroplast. Hertil kommer en række indsatser, der i forvejen er dikteret af EU.
Flere oplysninger:
Anne Aittomaki, Plastic Change, +4526142070, aa@plasticchange.org