Danskerne er verdensmestre i at producere affald, og hvert år i marts har vi opbrugt vores andel af klodens ressourcer. Det er ikke nok at sortere og genanvende affaldet, vi har brug for grønne løsninger, der reducerer mængden af affald, skriver Anne Aittomaki fra Plastic Change i dette debatindlæg.

Vi står i starten af et nyt år og i starten af den grønne omstilling – og der er gået sport i at kalde næsten alt for grønne løsninger. Problemet er, at ikke alle grønne løsninger er lige gode.

Vor tids største grønne opgave er at ændre vores nuværende økonomi, der er baseret på, at der hele tiden produceres mere og mere, til en moderne cirkulær forbrugsøkonomi, så vi kan spare på klodens ressourcer og gavne klimaet.

Over for den opgave er det ikke lige meget, om de grønne løsninger blot søger at håndtere konsekvenserne af den nuværende overproduktion, eller om de griber fat dér, hvor problemet udspringer – nemlig ved produktion og forbrug.

I Danmark har vi en kedelig verdensrekord i at lave store mængder affald. Hvis alle i verden levede som os, ville vi have brug for fire jordkloder, og hvert år i marts har vi opbrugt vores andel af klodens ressourcer. Vores grønne løsninger bør derfor tage livsgreb med denne kedelige verdensrekord.

Men her i starten af 2021 er vi dog langt fra de grønne løsninger, der tager fat om produktion og forbrug. Fortællingen om, at affald er en ressource, som både politikere og industri ynder at tale ind i, har skabt et marked for grønne løsninger indenfor affaldshåndtering.

Bevares, der er forskel på affald og ligeledes potentialet for genanvendelse, men i sidste ende er affald affald, som skal håndteres. Genanvendelse er netop et eksempel på en grøn løsning, der forsøger at håndtere konsekvenserne af den lineære økonomi. Men det er en delvis misvisende grøn løsning, da man foranlediges til at tro, at hvis vi blot sorterer vores affald omhyggeligt, så skader forbruget ikke planeten.

Faktum er imidlertid, at genanvendelse er affaldshåndtering og hverken ændrer noget i den stigende produktion, vores forbrugsmønstre eller de voksende affaldsbjerge. Vi får simpelthen ikke taget hul på den grønne opgave, og det er et problem.

Det siger sig selv, at vi ikke kan have ubegrænset vækst på en klode med begrænsede ressourcer. Vi står i affald og såkaldte grønne løsninger til halsen, men uden at vi reelt ændrer på det grundlæggende problem: for meget forbrug og for meget produktion.

Jeg håber, at 2021 bliver året, hvor politikere og industri får øjnene op for, at ikke alle grønne løsninger er lige gode, og hvor forbrugerne begynder at stille større krav til de grønne ambitioner.

Dette indllæg er bragt i Information 22. januar 2021.

Anne Aittomaki

Strategisk Direktør