Artikler

Vi har ret til drikkevand uden mikroplastik

Vi kender endnu ikke til omfanget af mikroplastik i dansk drikkevand. Én ting er sikkert – vi har ret til drikkevand, der ikke er forurenet med mikroplastik, og der påhviler miljø- og sundhedsministeren et stort ansvar for at sikre, at dette er tilfældet.

I starten af september måned kom en global analyse af mikroplastik i drikkevand fra Orb Media. Prøverne var udtaget på fem kontinenter, i 14 lande og i alt 159 prøver. Seks europæiske lande var med i undersøgelsen, og her fandt man mikroplastik i 72 procent af prøverne. Danske forskere foreslog, at der også blev foretaget analyser af det danske drikkevand. Dette fik dog ikke i første omgang de danske myndigheder til at reagere.

Seks europæiske lande var med i undersøgelsen, og her fandt man mikroplastik i 72 procent af prøverne.

Fjorten dage senere kunne CPH Business i Hillerød så afsløre, at de havde analyseret en række danske prøver, i alt 48 prøver fra 16 vandhaner, og fundet i gennemsnit 18 stk mikroplastik per liter vand. Stor var polemikken, for var det lille laboratorie i Hillerød nu i stand til at bestemme, om det var mikroplastik eller ej. Det bad miljø- og fødevareministeriet DCE, Danish Center of Environment på Aarhus Universitet om at verificere, og fra Jakob Strand lød det, at jo, metoden på CPH Business er fornuftigt anlagt, men det vil kræve yderligere analyser at kunne sige mere om, hvilkenslags mikroplastik der er tale om. Der er altså ikke længere tvivl, om at der er fundet mikroplastik i dansk drikkevand, men det påpeges, at det kræver metodeudvikling og yderligere analyser at kunne identificere plastiktyperne, før man kan pege nærmere på eventuelle kilder i forsyningsnettet.

Vi er vågnet op til en ny dagsorden med hensyn til mikroplastik. I forvejen ved vi, at der udledes millioner af fibre fra én enkelt tøjvask. Vi ved, at der findes mikroplastik i luften, på vejbanerne fra bildæk og fra en lang række kilder i øvrigt. Nu skal vi til at forholde os til mikroplastik i dansk drikkevand. Hvor meget er der, hvilke typer er der tale om, og vil yderligere analyser kunne pege på lokale og regionale forskelle. Er det kun ledningsnettet, vi skal fokusere på, eller kan der forekomme direkte nedtrængning fra jordoverfladen, hvor vi i dag spreder mikroplastik, når vi genudnytter slam fra rensningsanlæggene. Netop sådanne direkte transportveje gennem jordlagene var for nylig til debat i forbindelse med pesticiders nedtrængning til grundvandet. I en artikel på DR.dk påpegede GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser), hvorledes pesticider via sprækker i jordlagene kan trænge hurtigt ned til grundvandet.

Nu må miljøministeren handle og ikke alene. Hvis vi skal have kortlagt problemet med mikroplastik i grundvandet, skal der både igangsættes en række analyser der tager forbehold for forskellige typer ledningsnet, der fører drikkevandet til vores husholdninger og inddrager lokale og regionale forskelle i jordbundsforhold. På den måde kan vi bruge det første landsdækkende datasæt, til bedre at kunne vurdere kilderne til mikroplastik.

Plastikforurening mikroplastik - Plastic Change
FOTO AF PLASTTIC CHANGE

Samtidig bør sundhedsminister Ellen Trane Nørby involveres. Verificeringen af, at der var tale om fund af mikroplastik fra Aarhus Universitet bør medføre, at der med det samme igangsættes forskning i metoder og effekt-studier, der kan vurdere effekterne af, at danskerne potentielt indtager mikroplastik fra drikkevandet. Denne forskning bør inddrage, at vi eksponeres fra en lang række andre kilder, herunder fra luften, men også via kosten.

Vores anbefalinger baserer sig på et forsigtighedsprincip. Vi skal arbejde på flere spor: undersøge omfanget af kontaminering af drikkevandet med mikroplastik, kilderne til problemet, sideløbende med, at vi igangsætter grundige studier af konsekvenserne for danskernes sundhed.

Vi arbejder for, at danskerne også i fremtiden skal drikke postevand, og her er det vigtigt at påpege, at der jo også er fundet mikroplastik i kildevand. Løsningen er altså IKKE at skifte det i øvrigt så rene grundvand fra hanerne ud med kildevand på flaske.

Problemet med at komme med antagelser vedrørende effekter af vores indtag af mikroplastik, ikke kun fra drikkevand, er, at vi ved så uendelig lidt om effekterne af mikroplastik fra en lang række kilder, i miljøet, på vores sundhed. Derfor må politikerne med miljø- og sundhedsministeren i spidsen finde midlerne til at igangsætte seriøs forskning på området. Samtidig med, at det sker, kan den kommende plastik handlingsplan der skal behandles af Folketingets partier de næste måneder, passende tage fat på de mange kilder, der fører til den diffuse forurening med mikroplastik

Vi vil yde vores bidrag. I fremtiden vil Plastic Change i samarbejde med CPH Business udvide vores arbejde til at analysere omfanget af mikroplastik i danske ferske vande, i søer og åer i det ganske land. Et samarbejde, vi er stolte af, ikke mindst i lyset af CPH Business pionerarbejde vedrørende mikroplastik i dansk drikkevand. Et samarbejde, der skal bidrage til, at vi kan tage bestik af omfanget af forureningen med mikroplastik i overfladevand i Danmark.