Plastic Change har en bred vifte af samarbejdspartnere
Flere og flere virksomheder indser vigtigheden i at bidrage til løsningen af den stigende plastikforurening, hvilket Plastic Change ser som en vigtig strategisk prioritering. For hvis vi nogensinde skal komme i mål med den cirkulære tankegang, hvor intet produkt går til spilde men altid kan bruges igen, er vi nødt til at samarbejde på tværs af industrier og virksomheder. Det er nemlig ikke kun politikernes og civilbefolkningens ansvar, det er også industrien, der bliver nødt til at løfte deres del med henblik på at mindske den nuværende plastikproduktion.
Samarbejdspartnerne spænder fra store supermarkedskæder til start-ups og alt derimellem, hvor Plastic Change har udviklet partnerskaber for handling. Fælles for disse samarbejdspartnerne er, at fokus er på reduktion af engangsplastik, mere genbrug og bedre og mere bæredygtigt design.
Læs om udvalgte samarbejder her:
Desuden afholder Plastic Change et skræddersyet 5-måneders masterclass forløb, REUSE-academy, for virksomheder der er interesserede i at lære mere om nytænkende forretningsmodeller indenfor genbrug, samt selv har et ønske om at starte genbrugs-pilotprojekter.